Tavshedspligt i Sct. Georgs Gårdens Børnehus
Alt personale i Sct. Georgs Gårdens Børnehus er omfattet af tavshedspligt. Det betyder, at oplysninger om børn og deres familier behandles fortroligt og ikke deles med andre forældre eller personer uden for børnehuset.
Derfor vil I som forældre fx kunne opleve, at vi ikke oplyser, hvem der har bidt eller slået et andet barn. Det skyldes, at sådanne oplysninger betragtes som private og ikke relevante for andre end de involverede.
Vi kan dog have brug for at kende til forhold i hjemmet, hvis det har betydning for barnets trivsel. Disse oplysninger behandles med respekt og fortrolighed. Hvis vi vurderer, at der er behov for at inddrage eksterne fagpersoner som PPR, talepædagog eller sundhedsplejerske, sker det aldrig uden jeres viden og samtykke – medmindre der er tale om mistanke om overgreb.
Underretningspligt
Generel underretningspligt (§ 154)
Alle borgere – også forældre og pårørende – har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det gælder fx ved mistanke om vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller alvorlig omsorgssvigt
Skærpet underretningspligt for fagpersoner (§ 153)
Som fagpersoner har vi en særlig pligt til at reagere, hvis vi har mistanke om, at et barn har behov for særlig støtte. Denne pligt gælder uanset forældrenes samtykke og skal sikre, at børn får den nødvendige hjælp så tidligt som muligt
Kilde: Social- og Integrationsministeriet.